• Forside
  • Introduktion
  • Køb af domænenavne
  • Søgeoptimering
  • Webhoteller
  • Artikler om domæner

Alt om domæner

Registrering af domænenavne – Før du køber

november 24, 2015 By admin

Du har fundet det perfekte domænenavn og er nu klar til registre det! Men hvordan registrerer du et domænenavn? Før du kaster dig ud i købe er her en kort beskrivelse af hvordan det hele hænger sammen.

Dk-hostmaster administrere alle .dk domænenavne

I Danmark er det dk-hostmaster der står for administreringen af .dk domæner. Når du registrere et domænenavn (køber rettigheden til adressen på nettet) er det dk-hostmaster der holder styr på hvem der har rettighederne til domænenavnet. Dk-hostmaster har altså kontakt informationerne på alle dem der har registret et .dk domæne.

Det er også dk-hostmaster der giver dig mulighed for at rette dine kontakt oplysninger, overgive dine domæner til andre og at slette domæner. For at have brugsretten til et domænenavn betaler du et årligt gebyr (45 kr.) til dk-hostmaster. Dette gebyr opkræves enten sammen med dit web-hotel eller direkte af dk-hostmaster.

En domæneregistrering foretagers hos en godkendt domæneregistrator

For at registrere et domænenavn skal du finde en registrator. Praktisk talt alle forhandlere af web-hoteller tilbyder også domæneregistrering. Hos langt de fleste web-hoteludbydere kan du altså købe et domænenavn sammen med et web-hotel. Udbyderen står så for at sætte det hele op således at dit domænenavn henviser korrekt til din Internetside.

Det står dig frit for hvilket web-hotel du ønsker at benytte uanset hvilken domæneregistrator du oprindeligt benyttede.

Du kan også vælge at kun at købe domænenavnet, dette kunne være aktuelt hvis du vil sikre dig brugsretten til domænenavnet i fremtiden. Her er det dog vigtigt at være opmærksom at en domæneregistrering ikke 100% sikrer dig brugsretten til domænet i fremtiden. Problematikken omkring dette kan du læse mere om under kan jeg gøre krav på et domænenavn?

Korrekte registreringsoplysninger er yderst vigtige

Når du registrere dit domænenavn er det vigtigt at du benytter korrekte oplysninger. De oplysninger du taster ind er det der sikre, at du reelt har rettigheden til at bruge domænenavnet. Hvis du ikke taster korrekte oplysninger ind og ikke sørger for at de bliver opdateret ved flytning og lignende, risikerer du i værste fald, at miste retten til domænenavnet. Den e-mail du indtaster bruges til at sende dig din års faktura for domænet og bekræftelser på ændringer vedrørende domænenavnet. Det er derfor vigtigt at bruge en valid e-mail.

Hemmelig folkeregisteradresse er nødvendig for at kunne skjule navn, adresse og telefonnummer

Ønsker du ikke at dine kontaktoplysninger skal være tilgængelige for offentligheden er dette også muligt. Tidligere var det sådan at du selv kunne vælge om du ønskede at oplysningerne skulle være skjult eller ej. I dag skal du have hemmelig folkeregisteradresse for at kunne skjule oplysninger om domænenavnet for offentligheden.

Skrevet i: Køb af domæner

Hvor kan jeg købe billige domæner?

Søger du billig registrering af domænenavne kan jeg på det varmeste anbefale Simply.

Deres webhoteller er også hurtige & stabile og så har de en god kundeservice.

Seneste indlæg

  • Domæne FAQ – Svar på spørgsmål om domæne navne
  • Billig hjemmeside & domæne – WordPress er det bedste valg
  • Hvordan får jeg besked når mit domænenavn skal fornys?
  • Registrering af .tv domæner – En god eller dårlig ide?
  • Hvem er ICANN og hvad har de med domænenavne at gøre?

Kategorier

  • Artikler
  • Domæne FAQ
  • Introduktion
  • Køb af domæner
  • Søgeoptimering af domæner
  • Uncategorized
  • Webhoteller
123rf
Simply
genesis

Alt om domæner og køb af domænenavne
Copyright © 2022 Domaener.net · Genesis Wordpress Theme