Da der i sin tid blev åbnet for registreringen af danske domænenavne var det dem der kom først der havde retten til at bruge et givent domæne. I dag forholder det sig dog en del anderledes da det nu er Klagenævnet for Domænenavne der afgør tvister om domænenavne.
Domænenavnet vil tilfalde den der har et registret varemærke
Som udgangspunkt vil domænenavnet altid tilfalde den der har et registreret varemærke når varemærket indgår i domænet. Altså hvis du f.eks. registrerer et navn som GoogleNyheder.dk vil du bryde Google’s rettigheder og domænet vil derfor tilfalde Google.
Køb af domæner med henblik på at udnytte fejltastninger er ikke tilladt
Hvis nogen køber såkaldte “Typosquatting” domæner, altså domæner der er købt udelukkende fordi de ligger tæt op af et eksisterende firmanavn, vil de miste domænet. Det er altså ikke tilladt at købe domæner med henblik på at udnytte fejltastninger. I disse sager vil domænet tilfalde firmaet med varemærkerettighederne til navnet.
Står et domæne tomt er chancen for at kunne gøre krav på et domænenavn større
I øjeblikket huserer der en masser sager omkring overgivelse af domænenavne efter behandling i Klagenævnet for Domænenavne. En af de ting Klagenævnet for Domænenavne tilsyneladende ligger stor vægt på i sine afgørelser er om der HTML indhold på domænet. Står domænet tomt er der eksempler på afgørelser hvor domænet er videregivet til andre da Klagenævnet for Domænenavne har anset det for ikke at være brugt aktivt.
Ifølge Klagenævnet for Domænenavne behøver man dog ikke at være bange for at miste sit domæne såfremt brugerne af ens domænenavn har en loyal og rimelig interesse i domænenavnet.
