Det sker ofte at det domænenavn du havde tænkt dig at bruge til din internetside ikke er ledigt. Men hvor stor betydning har endelsen (TLD’et) i et domænenavn når det kommer til søgemaskinerne? Sagt på en anden måde, placerer Google min side anderledes i søgeresultaterne hvis jeg vælger at ligge min side på .com, .eu eller en helt tredje domæne endelse?
Som nævnt nederst under hvorfor skulle jeg købe et domænenavn er det bedst at vælge en .dk endelse hvis din side er henvendt til danskere. Lande specifikke TLD’er kan være en fordel, men når det kommer til placeringen i Google behøver det ikke at gøre forskel om din side ligger på .dk eller under et andet TLD (Top Level Domain).
Sådan vurdere Google om din side skal placeres i de lande specifikke resultater
Når Google skal vurdere hvordan en side skal placeres i deres lande specifikke søgeresultater kigger de på forskellige faktorer.
- Ligger din side på et .dk domæne går Google ud fra at din side er skrevet på dansk og henvendt til danskere og placerer den derfor i de danske søge resultater. Logisk nok kigger Google altså først og fremmest på domænenavnets TLD til at bestemme hvilket land siden kommer fra.
- Ud over dette kigger Google på hvor din side er hosted (hvor dit web-hotel rent fysik er placeret). Ligger din side på en server der er placeret i Danmark ser Google dette som en indikation for at din er henvendt til og relevant for danskere.
- Hvilket sprog dine tekster er skrevet i bruger Google også til at bestemme om den skal optræde i de danske søgeresultater. Google har med tiden nemlig fået en ganske god forståelse af de forskellige sprog i verden.
Hvis du f.eks. vælger at ligge din side på et .com domæne, har Google ikke et endegyldig svar på hvilket land din side er henvendt til. Selvom Google stadig forstår sproget og ser på hvor siden er hosted, er der et par andre ting du kan gøre for at fortælle Google at din side er dansk.
I Google Webmaster Tools kan du definere hvilket sporg din side tilhører
Hvis du tilmelder din side til Google Webmaster Tools kan du direkte vælge hvilket “Geographic Target” din side er henvendt til. Denne feature er altså beregnet til at specificere hvilket sprog et top level neutralt domæne som .com. .org eller .net tilhører.
Language META Tag fortæller søgemaskiner hvilket sprog din side er skrevet i
Derudover kan du med en Language META Tag gøre det klart for søgemaskinerne hvilket sprog din side er skrevet i. Dette gøres ved at indsætte nedenstående META Tag i sektionen af din HTML kode.
At bruge Language META Tag kan være en fordel hvis du f.eks. ønsker at ligge din side på et .nu domæne. På grund af ordet “nu” giver mening på dansk er det blevet populært herhjemme, men .nu er tilknyttet “the island state of Niue”. Hvis dine tekster er oversat til flere sprog, men ligger på samme domæne kan du også bruge Language taggen til at fortælle søgemaskinerne hvilke sprog er understøttet.
TLD’et behøver ikke have en betydning for din sides placering i resultaterne
Hvis ovenstående følges vil din side rangere ens, uanset om den ligger på .dk eller på et hvilket som helst andet TLD.